Det er jo helt grotesk.
“To mænd dømt i sag om 794 kriminelle forhold”
Voldtægt af en 14-årig pige, røverier, adskillige grove voldssager begået både i grupper og alene, hærværk og sådan fortsætter listen med lovovertrædelser. To hærgende udlændinge som på ingen måde passer ind i det danske samfund.
Deres dom: to år og ti måneders fængsel og tre år og 11 måneders fængsel. Samt en ‘’advarsel’’ fra retten.
En advarsel, og altså INGEN udvisning?!
Det her er så grænseoverskridende at bevidne. Straffene i den her sag er alt, alt for lave. Vi skal ikke acceptere kriminelle udlændinges hærgen i Danmark.
Hvordan kan danskerne blive ved med at bakke op om politikere, som sætter hensynet til kriminelle udlændinge over hensynet til danskernes sikkerhed og frihed?
Vi skal have ændret lovgivningen – konventioner må vige til fordel for dansk lov og ret.
Som politibetjent og folketingskandidat er det her mit hjerteblod, og jeg vil kæmpe, kæmpe, og kæmpe til vi er i mål.
Hans Blaaberg
Folketingskandidat i København
Nye Borgerlige