+45 2010 5752 BLAABERG@GMAIL.COM
– Tusind tak!
Som de fleste nok ved, har der, i Nye Borgerlige, været et internt valg til spidskandidaturet i flere af storkredsene hertillands, og valget er nu gennemført i de kredse hvor der var flere opstillede.
Jeg blev, af medlemmerne, genvalgt som København kredsens spidskandidat med et overbevisende flertal af stemmerne i København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.
Fra mig skal der lyde en kæmpe tak til alle jer fantastiske medlemmer, som endnu engang har vist mig jeres tillid og støtte, og stemt på mig som jeres fortsatte spidskandidat i Københavns Storkreds. Det sætter jeg utrolig stor pris på.
Jeg vil også gerne sende en stor tak til mit kampagnehold, Hovedbestyrelsen, folketingsgruppen og hele Nye Borgerlige Ungdom. Tak for støtten, og tak for jeres kæmpe indsats hver evig eneste dag.
… og lad der så komme valg, så vi kan få en politibetjent i Folketinget – så vi kan give Nye Borgerlige et folketingsmandat i København, hvor voldstilstandene med ikke-vestlig indvandring er værst. Der hersker ingen tvivl om – selvom der endnu ikke officielt er udskrevet valg – at valgkampen er i fuld gang.
Tiden er inde!!
Nu skal der kæmpes for en borgerlig regering, der vil løse udlændingepolitikken fra bunden og trække Danmark i en mere borgerlig retning.
Personligt vil jeg kæmpe for, at der genetableres lov og orden i vores land – og jeg stopper ikke, før jeg har vundet.
Hans Blaaberg
Politibetjent og Spidskandidat i Københavns Storkreds
Nye Borgerlige