+45 2010 5752 BLAABERG@GMAIL.COM

Hvornår har vi fået nok af kriminelle udlændinge, der begår røverier, sælger narkotika og svindler for vores egne penge?

Hvornår har vi fået nok af kriminelle udlændinge der overfalder tjenestemænd, og voldtager unge piger?
Ja, hvornår har vi egentlig fået nok? Tilsyneladende ikke endnu…
Senest er to kriminelle udlændinge fra Algeriet og Tunesien blevet frifundet i en sag om groft hjemmerøveri. Begge er tidligere blevet udvisningsdømt henholdsvis 4 og 5 gange. De har nemlig før begået røveri, vold mod tjenestemand, forsøg på voldtægt, dokumentfalsk og overtrådt narkotikaloven.
Alligevel bliver de frifundet i en ny sag, og står til at modtage en erstatningssum på 100.000 kroner.
Sig mig engang: Hvorfor i alverden render disse kriminelle udlændinge stadig rundt i Danmark? Har vi virkelig ikke fået nok af deres primitive tendenser?
Det har jeg i hvert fald.
Jeg ønsker ikke, at mine børn skal vokse op i et samfund, hvor voldskulturer hersker, hvor politiet ikke kan komme i visse dele af Danmark, og hvor unge piger stadigvæk skal se sig over skulderen når de går hjem om aftenen.
Lad mig gøre det klart: Kommer jeg i Folketinget, så vil jeg kæmpe for, at få disse samfundsødelæggere spæret inde, indtil de sidder på et fly med kurs mod fjerne kyster.
Jeg har fået nok, og det tror jeg også mange af jer har!! Så lad os stå sammen om denne altafgørende opgave.
Hans Blaaberg
Politibetjent & Københavns spidskandidat til Folketinget
for Nye Borgerlige.