En 60 årig mand blev i 2019 dømt for et seksuelt overgreb mod 11-årig dreng, samt tilnærmelser mod to andre drenge. Han er allerede godt et år efter sin dom på fri fod igen.
Manden har nu I MERE END ET ÅR, skabt utryghed i et lokalsamfund i Vestsjælland.
På trods af, at manden har fået tilhold mod de tre drenge, overtræder han dagligt dette polititilhold og opsøger drengene, samt øvrige børn i lokalområdet.
Manden cykler dagligt forbi drengenes hjem og deres skole, især i tidsrummet hvor de møder eller får fri. Manden opholder sig også dagligt ved den lokale skole, hvor han blandt andet holder øje med børnene når de dyrker sport.
Manden kontakter fortsat børn, både på skolen men også online opsøger den 60-årige mand børnene fra lokalsamfundet. Han tilbyder børnene gaver og vil mødes med dem.
Hvorfor skal ofre i Danmark så tit stå tilbage, som taberne i vores retssamfund.
Politiet er fuldt bekendt med denne mands daglige overtrædelser af tilhold. Alligevel sker der intet, hvorfor børn og lokalsamfund må leve i frygt for denne mand hver eneste dag.
Skal man bare se til og vente på hans næste forbrydelse mod et barn??
Jeg vil kæmpe for, at der bliver strammet op i lovgivning omkring overtrædelse af tilhold.
Overtrædelse af polititilhold SKAL kunne straffes allerede ved første overtrædelse!!
Hans Blaaberg
Politibetjent og Spidskandidat i København
Nye Borgerlige