+45 2010 5752 BLAABERG@GMAIL.COM
Det er altså IKKE Breaking News..
At Ekstra Bladet kan ”afsløre”, at 94 % af bandedømte er indvandrere eller efterkommere burde ikke komme som et chok for nogen.
Som politibetjent i København gennem 26 år, er det helt almindelig viden for mig. Stort set alle rapporter om hændelser og lovovertrædelser, som bliver trukket dagligt, er domineret af indvandrere eller efterkommere. Det er et helt normalt billede af dagligdagen i København.
Det er desværre Danmark anno 2020 og 2021, at grupper af unge med indvandrerbaggrund udfører umotiverede og fuldstændig tilfældige angreb på almindelige, lovlydige danskere. Disse hændelser finder sted hver eneste dag i Danmark.
Alt bliver ikke løst med et fingerknips! Men det er præcis sådan nogle vanvittige tal, som gør, at der er endnu større behov for Nye Borgerlige end nogensinde før. Vi SKAL altså have løst udlændingepolitikken fra bunden, hvilket vi vil kæmpe for hver dag:
– Der skal indføres et totalt asylstop.
– Udlændinge skal forsørge sig selv.
– Kriminelle udlændinge skal fratages deres tildelte danske statsborgerskab og udvises efter første dom.
– Dansk statsborgerskab skal ikke tildeles udlændinge fra muslimske lande, der er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne
– Straffen for vold, voldtægt og trusler skal sættes op.
– Hensynet til danskernes sikkerhed skal vægte højere end hensynet til forældede konventioner.
Vi skal altså reagere NU – vi skal have vores trygge og sikre Danmark tilbage.
Hans Blaaberg
Folketingskandidat i København
Nye Borgerlige