Igen kan vi læse i aviserne, at vores ældre og sårbare ikke får hjælp, pleje og omsorg. Alt den hjælp som burde være det mest naturlige.
Vores ældre oplever, at de ikke kan få hjælp til de helt basale og livsnødvendige behov. De får ikke hjælp til at spise, de kan ikke få hjælp til at komme på toilettet, de bliver ofte iført ble, som de må have på i timevis og hele dage. De kan ikke komme i bad og bliver heller ikke vasket når der er behov for det.
Herudover må de også undvære oprydning og rengøring, som ofte for de ældre betyder værdighed og en højt prioriteret livsværdi.
Kommunernes undskyldning er gang på gang mangel på penge og dermed mangel på arbejdskraft.
I Helsingør kommune, som tydeligvis er en af de værste kommuner at være ældre borger i, der bruger man hvert år 82 millioner kroner på kulturen – det være sig på museer, kulturhuse, biblioteker og på fælles kulturelle opgaver, herudover bruger man hvert år 1,5 millioner på udvikling af byrum.
Jeg vil ikke påstå, at det ikke er vigtige opgaver, men i en tid, hvor vores ældre lever et liv uden personlig pleje, uden rengøring og uden den nødvendige omsorg – så synes jeg helt ærligt, at man i kommunerne skal sætte nødvendighedsbegrebet op imod hinanden, og så finde frem til at vores kernevelfærd og respekt for vores ældre i Danmark er langt mere vigtig.
Og så er vi ikke engang begyndt at kigge på, hvad der bruges af millioner af kroner rundt omkring i kommunerne på fejlslagne integrationsprojekter på bekostning af vores ældre og svage borgere.
Kommunerne ”holder sig for øjnene”. De tror, at hvis de holder længe nok, så er problemet nok væk, når de fjerner hænderne igen.
Nye Borgerlige er åbenbart det eneste parti, som kan kalde sig et parti, der vil gøre noget for vores ældre – ja, som vil behandle dem med værdighed og respekt.
