Alt for mange udlændinge lever i dag på offentlig forsørgelse. Alt for mange svindler sig til ydelser, de slet ikke er berettigede til.
Udlændinge er generelt overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne – og det gælder også for socialt bedrageri. 43,8 % af de udlændinge, der dømmes for socialt bedrageri, er i forvejen kriminelle.
Meget tyder på, at mange udlændinge svindler systematisk med offentlige ydelser, men meget få sager efterforskes. Derfor har Nye Borgerlige, i forbindelse med det nye politiforlig, fået oprettet et pilotprojekt om øget indsats mod socialt bedrageri.
Blot ved konsekvent at udvise kriminelle udlændinge efter første dom, kan halvdelen af udlændinges sociale bedrageri undgås.
Socialt bedrageri skal stoppes. Vi skal ikke finde os i, at folk kommer hertil, lever på offentlig forsørgelse, og så oven i svindler sig til endnu flere af danskernes penge.
Nye Borgerlige vil have loven strammet, så socialt bedrageri giver ubetinget fængsel hver gang. Dermed tvinges domstolene til at dømme til udvisning.
Hans Blaaberg
Folketingskandidat i København
Nye Borgerlige