Jeg var til Folkemøde i går i Brøndby, hvor alle politiske partier deltog i en debat om Danmark efter valget. Partierne havde alle sammen boder, mødte mennesker og delte deres valg-flyers ud.
Flere gange blev jeg mødt med kommentaren: ”I er jo bare en flok racister”
Dagen forinden havde jeg lige hentet min nye hvide Nye Borgerlige jakke fra et trykkeri på Amager, da jeg ville have trykt mit navn bag på. Trykkeriets indehaver og de to andre ansatte i butikken var alle indvandrere fra mellemøsten. Det endte med at jeg var der i halvanden time, hvor vi fik en snak om Nye Borgerliges politik og jeg tror faktisk at jeg vandt mindst én stemme.
Nej, jeg er ikke racist, fascist eller nazist – og jeg ville aldrig repræsentere et parti med racistiske, fascistiske eller nazistiske holdninger.
Hvorfor er det, at nogen bruger denne nærmest retoriske hammer, til at nedgøre eller afspore en diskussion med? Hvorfor er det at nogen mennesker vil nedlade sig selv, til at komme med så uintelligente kommentarer og forbryde sig mod normal pli.
Det er naturligvis helt åbenlyst latterligt at forfalde til denne dæmonisering, frem for at kritisere sine modstanderes reelle politik. Det er et klassisk eksempel på, at man trækker racistkortet fordi man ikke er i stand til at argumentere og derfor forsøger at klassificere alle andre synspunkter som “forkerte”.
Helt ærligt, jeg forstår det simpelthen ikke – hver gang nogen trækker racistkortet må de anses for, at være taberen i enhver diskussion eller debat.
Vi har pligt til at påtale og gendrive sludderet i både ytringsfrihedens og anstændighedens navn.
Det er en grundlæggende pervers sammenligning som ingen sammenligning er berettiget. For det første er det en fuldstændig proportions forladt i forhold til danske politikere, men det er også dybest set også en nedgørelse af de ofre, som er meget konkrete og som både fascismen og nazismen havde.
Hans Blaaberg
Folketingskandidat
Nye Borgerlige
