Endnu engang ser vi et skrækeksempel på hvordan vi som retssamfund er totalt til grin.
Patrick Nielsen er i retten blevet dømt for et voldeligt overfald på sin ekskæreste.
Volden og dommen består i, at han slog hende så hårdt, at hun faldt ned ad nogle trapper for herefter at have trampet hende på struben og slået hende flere gange.
Patrick Nielsen er tidligere professionel bokser!! Han kan om nogen slå på en måde, så det alene bør være den grove voldsparagraf. Oven i det skal det bemærkes, at Patrick Nielsen erkender den ovenstående vold i retten.
Hvordan kan vi endnu engang som retssamfund se os selv i øjnene og efterlade ofre mærket for livet, mens brutale gerningsmænd og psykopater slipper alt alt for billigt? Hvis det endelig skulle holdes på den milde voldsparagraf, så burde en mand som Patrick Nielsen få den fulde straf på 3 års fængsel.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at når man endnu engang ser en gal mands angreb på en ekskæreste, så burde han dømmes efter den grove voldsparagraf og spærres inde i seks år.
Lad os nu være på ofrenes side.
Hans Blaaberg
Politibetjent og Spidskandidat i København
Nye Borgerlige